Adressebogen: Smallable

smallable4

Jeg har tidligere skrevet om Smallable.com, hvor jeg shopper rigtig meget af Oskars tøj. Sidste år åbnede onlineshoppen sin første butik, og da jeg i sidste måned var en tur i Paris stod den selvfølgelig ret højt på min shoppeliste. Og den skuffede ikke. Ganske vidst er udvalget meget mindre end online, men den er bestemt stadig et besøg værd. Her er masser af små finurligheder og ideer til børneværelset, og et fint udvalg af tøj til både de helt små og de lidt større. Fint og fransk.

smallable7

smallable1

smallable8

smallable2

smallable5

smallable3

smallable6

Smallable, 81 Rue du Cherche-Midi, 75006 Paris, France

De første ord

oskar17mdr

NORLIE sweatshirt + GRO hue

Snart halvandet år… Og med fuld fart på. Ord kommer der stadig ikke mange af og det er indtil videre begrænset til ‘A det?’, ‘Ma’ (for mad) og ‘Maaahhh’ som jeg bilder mig selv ind betyder mor. Det er tydeligt, at han forstår langt det meste, men ordene lader vente på sig.

Oskar har til gengæld altid været virkelig god motorisk og han elsker at løbe rundt og udforske. Jo vildere des bedre. Faktisk er det først i løbet af de sidste par måneder, at han kan kigge koncentreret i en bog i mere end et minuts tid. Om det har haft betydning for hans sprog-evner er ikke til at sige, men det ville jo give meget god mening.

Vi bruger meget tid på at træne hans koncentrationsevne, og lige nu handler det især om at få ham til at pege på ting vi ser rundt omkring eller i en bog. Og at tale om alt, hvad vi ser. Og i takt med, at han bliver bedre til at holde sit fokus er jeg også sikker på, at sproget kommer. Og jeg glæder mig!

I Libero-klubben fandt jeg i øvrigt et par gode huskeregler når man skal lære sit barn at tale. Læs med her.

SHOPPE-FAVORITTER

petit beateau2

petit bateau1

I sidste uge var jeg i Paris, og hvor min liste over skal-besøge-butikker tidligere stort set kun var fyldt med butikker til mig selv, er der nu efterhånden flere børnetøjsbutikker på listen. En af mine all-time favoritter er klassikeren Petit Bateau, som jeg elsker for deres bodystockings, sweatshirts, jakker og jogging-bukser. Det er lidt billigere at købe Petit Bateau i udlandet end i Danmark, så jeg fik fyldt op på bodystockings og fandt også et par seje nye sweatshirts til Oskar. Og han var alligevel ikke den eneste, der blev forkælet i Paris. Jeg fik nemlig endelig fat i de Chanel sko, som jeg har drømt om det sidste halve år.

NIKE CORTEZ

nikecortez

Oskar er mindst ligeså vild med sine nye Nike ‘cortez’ sko som jeg er. Vi var hjemme det meste af weekenden, og han nægtede at tage dem af. Og det forstår jeg sådan set godt. Jeg købte dem på Sarenza, hvor de dog i mellemtiden er blevet udsolgt.

Til gengæld har jeg fundet dem lige her.

 

GEORG JENSENS NYE ELEFANTER

GJ_Living_SS16_Elephant

De fleste kender nok Georg Jensens ikoniske elefant-design, enten som sparegris eller oplukker, men nu er serien blevet en hel del større – og mere legesyg. I den nye kollektion til børnene findes der et puslespil, en marcherende elefant-familie, et smukt service med tilhørende bestik, et lille skrin til de første tænder eller andre småting, et smukt uro og billederammer til de vigtigste minder.

Jeg har med det samme skrevet bestikket, kop og tallerken, og det søde puslespil på Oskars (min) ønskeliste.

georg jensen living elephant

 

1. Elefant familie, 2. Børnekop og tallerken, 3. Bestik, 4. Puslespil, 5. Tandæske

MOR (OG FAR) VED BEDST

oskar15mneder

Min storesøster har termin i dag, hvilket også betyder, at jeg bliver moster for første gang lige om lidt til en lille pige. Og det har sat nogle tanker i gang fra dengang Oskar lige var kommet til verden. At blive forælder er både skræmmende og fantastisk. Pludselig står du med et lille nyt liv i hænderne, og ansvaret er dit. Selv havde jeg aldrig prøvet at skifte en ble, og det kunne tælles på to hænder, hvor mange gange jeg havde siddet med en baby i armene.

Jeg husker tydeligt den første nat på sygehuset i London. Min mand tog hjem ved otte-tiden om aftenen for at gå med vores hunde (de små stakler havde været alene hjemme i 14 timer på det tidspunkt) og kom først tilbage morgenen efter. Oskar lå skiftevis ved siden af mig i en lille vugge og i mine arme, og jeg turde ikke falde i søvn af frygt for, at der skulle ske noget med ham. Jeg var i tvivl om alt lige fra, hvordan jeg skulle skifte hans ble til hvor meget tøj han skulle have på, til hvordan jeg skulle amme og få ham til at bøvse. Og sygeplejerskerne på natholdet gav mig mest af alt en følelse af, at jeg havde virkelig meget at lære. Jeg lukkede vist ikke et øje hele natten selvom jeg heller ikke havde sovet natten før – i stedet lå jeg bare og kiggede på lille Oskar, og glædede mig til at lære ham at kende.

Vi fik lov til at tage Oskar med hjem allerede om eftermiddagen dagen efter han var blevet født, og udover et varmt bad og min egen seng, så glædede jeg mig virkelig meget til at få ro til selv at finde ud af tingene. Og det skete heldigvis hurtigt. Selvtilliden voksede så snart jeg trådte ind i lejligheden, og hvad der før havde virket lidt skræmmende blev pludselig det mest naturlige i verden. Det er så vigtigt at tro på sig selv. At lytte til sin mavefornemmelse. Enhver nybagt mor er skrøbelig, og der skal ikke meget til, før man vakler.

Vores jordemoder kom på hjemmebesøg, da Oskar var 4 dage gammel, og hun nævnte, at det var vigtigt at vi bad vores familie om at respektere vores behov og vores måde at gøre tingene på. Jeg har en fantastisk svigerfamilie og familie, men jeg husker altså små episoder, hvor jeg følte, at det jeg sagde ikke blev respekteret. Som eksempelvis når Oskar blev taget med på en gåtur, og bedt af min mand eller jeg om at være tilbage efter 3 timer, så han kunne blive ammet – og han så alligevel først kom tilbage efter 5 timer, fordi han sov. Eller når han blev puttet på maven, selvom vi udtrykkeligt havde sagt, at det i dag anbefales at børn sover på ryggen. Eller når jeg havde brug for en lur sammen med Oskar, men svigerfamilie/familie så det som en mulighed for et par timers alenetid med Oskar. Som I kan høre var det ret små ting, der kunne gå mig på. Ofte handler det ikke om, hvad der er rigtigt eller forkert, for de fleste ting kan gøres på flere måder og stadig være rigtige, men det handler om at lytte, lytte, lytte. Og respektere. Og det vil jeg huske på, når min søster bliver mor om lidt.

Glem ikke at melde dig ind i Libero-klubben, hvor du kan læse meget mere om det at blive mor, og møde en masse både nybagte og kommende forældre.